Juridisk mentoring

Mentoring kan gøre en stor forskel for dig. Ved mentorsamtaler kan du opnå en større forståelse for eksempelvis et konkret juridisk emne eller for dig selv og den situation, som du står i. Med min støtte og vejledning bliver du i stand til selv at træffe valg og klare udfordringen eller opgaven. 

Jeg tilbyder mentoring med baggrund i min viden og erfaring som tidligere advokat og nu jurist, min karrierevej, egen opstart af virksomhed og ikke mindst min mentoruddannelse.

Situationer hvor en mentorsamtale om jura eksempelvis kan være relevant:

  • Du har brug for hjælp til at få løst opgaverne i din virksomhed. Vi kan drøfte fordele/ulemper ved at ansætte en studentermedhjælper eller en fleksjobber eller om du skal hyre en freelancer / konsulent samt de strategiske overvejelser, som er forbundet hermed.

  • Du skal have lavet handelsbetingelser, men vil ikke nøjes med nogle standardbetingelser. Under vores samtale kan du blive klar over, hvad dine betingelser skal indeholde – ud fra den juridiske lovgivning, som gælder, men også ud fra, hvad der er væsentligt for dig, eksempelvis vedrørende hvordan i indgår aftaler, afbudspolitik eller forventninger til samarbejdet.

  • Du ved ikke, hvordan du som arbejdsgiver skal løse en konflikt med en medarbejder. Vi kan drøfte selve situationen og de juridiske aspekter, men da det ofte ikke kun er juraen, som er afgørende, så skal vi måske også snakke om de ledelsesmæssige overvejelser og hvilke værdier, der er i vigtige i din organisation, samt hvordan din tilgang er til konflikter.

Du er altid velkommen til at booke en afklarende samtale for at finde ud af, om jeg kan hjælpe dig med lige netop det, som du står i. Skriv til mig på solveig@solveigdalgaard.com eller brug kontaktformularen.

Mentoring

Om min mentoruddannelse

I August 2022 fik jeg min certificering som livs- og vidensmentor. Uddannelsen er forankret i forsknings- og evidensbaseret teori inden for mentoring, herunder i vejlednings- og læringsteori, psykologi og mindset samt coachingteorier i en systemisk kontekst. Certificering kræver 200 timers praksiserfaring samt bestået eksamen efter indlevering og forsvar af en skriftlig eksamensopgave.

Du kan læse mere hos Anne Damgaard, som har skabt uddannelsen.

 

Mentoring hos mig

Hos mig bliver du mødt præcis, hvor du er. Sammen finder vi praktiske løsninger på dine udfordringer. Vi åbner op for nye perspektiver og muligheder og undersøger, hvordan du kan handle og træffe et for dig godt valg.

Det er min oplevelse, at mentoring er helt unikt og af kæmpe værdi for mentee – blandt andet fordi det er givende for dig at opleve ejerskab for din business - også når det kommer til juridiske problematikker og beslutninger.  

Min mentoring bygger på samme fundament som min juridiske rådgivning. Du kan også læse mere i mit blogindlæg om, hvad det betyder, når jeg skriver, at jeg i min mentoring lægger vægt på fortrolighed, tillid, integritet, ’kemi’ og gensidig respekt.

Praktik og pris

Samtaler tilbydes online.

For at afklare, om vi er et match og om en mentorsamtale er det rette for dig, kan vi tage en 15 minutters afklarende samtale.

Som introduktionspris tilbyder jeg 60 minutters juridisk mentoring til 880 kr. ekskl. moms (1.100 kr. inkl. moms).

(Min normale timepris er 1.500 kr. ekskl. moms (1.875 kr. inkl. moms).)

Så skynd dig at booke dig ind.

Hvis der ikke er flere ledige tider eller tiderne ikke passer dig, så send mig en mail på solveig@solveigdalgaard.com - så løser vi det.

 

Har du brug for juridisk rådgivning eller en mentorsamtale?

Særligt i forhold til jura er det vigtigt for mig, at du som kunde forstår, at der er forskel på, om jeg yder juridisk rådgivning eller vi har en mentorsamtale om jura. Ved sidste er der mere vægt på vejledning og sparring end rådgivning. Rådgivning forstås i denne sammenhæng som bl.a. juridisk gennemgang af materiale, juridisk analyse af en retsstilling eller udarbejdelse af juridiske dokumenter. Det kan en mentorsamtale i udgangspunktet ikke rumme. Derimod vil en mentorsamtale også kunne dreje sig om forskellige strategiske overvejelser og eksempelvis ledelsesmæssige beslutninger.

Under en mentorsamtale om jura bruger jeg min viden og erfaring til at fortælle dig om juraen, men fokus er på at sikre, at du selv kan gøre brug af den juraviden og -forståelse, som du tilegner dig ved vores samtaler. Det er væsentligt for mig, at du faktisk forstår juraen (eksempelvis kender dine forskellige muligheder) og kan handle derefter.

Derfor vil vi måske også komme til at snakke om, hvad du har med i bagagen af oplevelser omkring nogle konkrete situationer, som involverede juridiske problematikker. Vi vil også komme til at tale om, om hvordan du har det med at skulle gøre brug af den juridiske indsigt, du har fået og hvordan den passer ind i din organisation.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din problemstilling kræver juridisk rådgivning eller en mentorsamtale passer på dit behov, så spørg mig blot.

Skal vi snakke sammen?

Er du mere nysgerrig på, hvad mentoring er? Læs mit blogindlæg om mentoring