Priser

127A2353.jpg

Min timepris er som udgangspunkt 1.500 kr. ekskl. moms (1.875 kr. inkl. moms).

Når vi aftaler en opgave, vil jeg som udgangspunkt gerne tilbyde en fast pris eller alternativt et prisinterval for arbejdet. På den måde ved du fra starten, hvad opgaven kommer til at koste, og det kan der være en stor tryghed i. Nogle gange er det ikke muligt på forhånd at give en fast pris eller et prisinterval, og så vil den endelige pris for mit arbejde ske med udgangspunkt i min timepris og anvendte timer.

Vi kan altid løbende være i dialog om prisen og de anvendte timer. Det er vigtigt for mig, at prisen for mit arbejde er rimelig, og derfor afhænger den ikke kun af, hvor meget tid jeg bruger eller anslår at skulle bruge på en opgave. Prisen vil også afhænge af bl.a. hvor kompleks sagen er, sagens betydning for klienten også økonomisk, samt hvilket resultat jeg opnår. Det betyder, at selvom jeg bruger lige lang tid på eksempelvis at gennemgå og tilrette en ansættelseskontrakt, som klienten selv har lavet udkast til, som at forhandle med en modpart om en tvist om godtgørelse for usaglig afskedigelse, så kravet frafaldes, så vil prisen for det arbejde ikke nødvendigvis være den samme.    

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende drøftelse af en problemstilling og bede mig om en pris for min hjælp til en løsning.

Det koster dig ikke noget, og du kan kontakte mig her, så vi kan aftale et tidspunkt for en snak.

Mine forretningsbetingelser finder du her.