Hvad er forskellen på en advokat og en jurist?

Og hvad vil det sige at være advokatfuldmægtig, cand.jur. og juridisk rådgiver?

Hvis du ikke lige til daglig er omgivet af personer, som kalder sig enten advokat, advokatfuldmægtig, jurist, cand.jur., juridisk rådgiver eller noget lignende, så kan det være lidt svært at vide, hvad forskellen er på at være det ene eller andet. (Det er det faktisk nok selvom, at du hænger ud med dem til daglig.) I indlægget her forklarer jeg lidt om forskellene og derfor også, hvad de enkelte titler dækker over. Det kan være nyttigt at kende til disse titler, hvis du har brug for juridisk rådgivning og skal finde ud af, hvor du skal søge rådgivning.

Før du dykker ned i forståelsen af de enkelte titler, så vil jeg her lige fremhæve den overordnede forskel mellem en advokat og en jurist, fordi jeg har indtryk af, at det er den forskel, som de fleste har brug for at kende til.

Overordnet forskel på advokat og jurist

Jurister og advokater kan i høj grad hjælpe med de samme rådgivningsopgaver, og derfor er det ikke så underligt, at det kan være svært at kende forskel.

Det er kun advokater, som kan repræsentere dig i retten, og det er den mest grundlæggende forskel på en advokat og en jurist. En jurist kan ganske vist godt have retssagserfaring og derfor rådgive og vejlede dig herom på samme niveau som en advokat og ligeledes forberede diverse dokumenter til brug for domstolene for dig, men en jurist har altså ikke møderet i en retssal.

Generelt kan du derfor få hjælp med almindelig juridisk rådgivning både hos en advokat og hos en jurist, og du behøver altså ikke vælge en advokat. Det, som du uanset skal være opmærksom på er, om advokaten eller juristen har viden om og erfaring med netop det, som du har behov for hjælp til.

Selv er jeg både uddannet jurist (cand.jur.) og advokat, men da jeg har deponeret min advokatbeskikkelse, tilbyder Solveig Dalgaard rådgivning fra mig som jurist. Hvis du vil vide mere om mit faglige fundament og hvad jeg rådgiver om her.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uformel drøftelse af en problemstilling og for at finde ud af, om jeg skal være din juridiske rådgiver. Det koster dig ikke noget, og du kan kontakte mig her, så aftaler vi tidspunkt for en snak. Hvis du på forhånd gerne vil kende mine priser og forretningsbetingelser, finder du dem her.

Jurist, cand.jur. og erhvervsjurist, cand.merc.jur.

Enhver kan i princippet kalde sig for jurist, fordi titlen ikke er beskyttet (modsat advokattitlen). Når man kalder sig jurist i Danmark, forventer de fleste dog, at man har taget den minimum 3-årige bachelor- og 2-årige kandidatuddannelse i jura på et universitet, som giver ret til titlen cand.jur.

Man kan dog også blive jurist fra en handelshøjskole, og derved få titel af erhvervsjurist, også kaldet cand.merc.jur., hvor uddannelsen har kombineret viden om erhvervsøkonomi og jura. En cand.merc.jur. kan ikke blive advokat, men kan godt få ansættelse i et advokatfirma som erhvervsjuridisk rådgiver. Både jurister og erhvervsjurister ansættes i den offentlige sektor, men også i høj grad i private virksomheder, herunder banker og forsikringsselskaber, faglige organisationer og interesseorganisationer.

En jurist er ikke underlagt de samme krav, som en advokat er til f.eks. forsikring, efteruddannelse og etik. Se dog nedenfor om de krav, der er, hvis man yder rådgivning af overvejende juridisk karakter til forbrugere

Advokatfuldmægtig

Hvis man er uddannet cand.jur., så har man mulighed for at tage den minimum 3-årige uddannelse til advokat. Uddannelsen tages typisk ved 3 års ansættelse hos en advokatvirksomhed i såkaldt ”mesterlære”, hvor man ansættes som advokatfuldmægtig under en advokat. Ansættelse kan også være hos en statsadvokat eller som dommer eller politifuldmægtig. Hermed sikres det, at en advokatfuldmægtig får juridisk praktisk erfaring og lærer sit håndværk.

Sammen med de 3 års ansættelse skal en advokatfuldmægtig følge Advokatsamfundets advokatuddannelse, som forløber over ca. et år, og hvor der er en skriftlig teoretisk eksamen og en praktisk prøve i retssagsbehandling (en retsagsprøve).

Efter 3 års ansættelse og bestået advokateksamen og retssagsprøve bliver den advokatfuldmægtige advokat og får sin advokatbeskikkelse fra justitsministeren og dermed retten til at kalde sig "advokat".

Mens man er advokatfuldmægtig, er man underlagt samme krav som advokater i forhold til bl.a. forsikring og etik og kan møde i retten.

Advokat

Man skal leve op til en række krav for at måtte bruge titlen som advokat i erhvervsmæssig øjemed og sikre kvaliteten af advokaters arbejde. Du kan læse mere på Advokatsamfundets hjemmeside.

Krav til advokater for at måtte bruge titlen advokat:

• være beskikket som advokat af justitsministeren - hvorfor man må ikke betegne sig som advokat, hvis ens advokatbeskikkelse er deponeret (dvs. anbragt til opbevaring hos Civilstyrelsen, hvorfra man kan bede om at få den genudleveret)

• deltage i løbende efteruddannelse

• have tegnet en ansvarsforsikring, der dækker minimum 2,5 mio. kr. og en garantiordning, der dækker minimum 5 mio. kr., til dækning af tab ved professionelle fejl og svigagtige forhold fra advokatens eller dennes personales side

• være underlagt pligter bl.a. efter Retsplejeloven, hvidvasklovningen og advokatetiske regler

• være medlem af Advokatsamfundet

Klager over advokater og deres salærer kan indbringes for Advokatnævnet.

Juridisk rådgiver eller konsulent

En titel som juridisk rådgiver eller konsulent er ikke beskyttet og derfor kan alle kalde sig for juridisk rådigver eller konsulent. Det betyder også, at man ikke behøver at være jurist (cand.jur.) for at kalde sig juridisk rådgiver eller konsulent.

Hvis man i erhvervsmæssigt øjemed yder rådgivning af overvejende juridisk karakter til forbrugere (modsat til erhvervsdrivende), så er man som rådgiver underlagt reglerne i Lov om juridisk rådgivning (lov nr. 419 af 9. maj 2006) og Bekendtgørelse for god skik for juridisk rådgivning (bekendtgørelse nr. 684 af 22. juni 2006). Loven stiller sammen med bekendtgørelsen en række krav til den juridiske rådgivning, som ydes i erhvervsmæssigt øjemed.

Loven pålægger bl.a. den juridiske rådgiver tavshedspligt og at give oplysning til forbrugeren om, hvorvidt rådgiveren er ansvarsforsikret mv., beskrive sin uddannelsesmæssige baggrund og oplyse pris. At udvise god skik ved juridisk rådgivning betyder blandt andet, at den juridiske rådgiver skal være grundig og samvittighedsfuld samt varetage sine klienters interesser. Hertil kommer, at den juridiske rådgiver skal handle redeligt og loyalt over for sine klienter og levere en relevant, retvisende og fyldestgørende rådgivning. Altså nogle forpligtelser som er ret lig de advokatetiske.

Selvom Solveig Dalgaard primært servicerer erhvervsklienter, iagttages loven om juridisk rådgivning og bekendtgørelsen for god skik for juridisk rådgivning. Al rådgivning hos Solveig Dalgaard leveres af en jurist (cand.jur.), da jeg uanset min uddannelse til advokat i 2015 har deponeret min advokatbeskikkelse og derfor ikke har virke som advokat. Du kan læse mine forretningsbetingelser her.